dagbog sommer 2014 - Amboise Frankrig

Vores ture med campingvognen

Turen til Brügge (Belgien), Amboise (Loire-dalen i Frankrig) og Syd- og Nordholland.

 

Dagbog sommer 2014

 

Turen går til Brügge og Amboisen i Loire dalen i Frankrig.

 

Dagbog

 

Fredag d. 11. juli. Fra Aabenraa til Bremen i Nordtyskland.

 

Vi startede fra Aabenraa ved 14 tiden. Det var meget varmt da vi startede i Aabenraa, og det var hele dagen - omkring de 27-28 grader.

Vi var spændt på hvor meget kø der ville være, men det gik forbavsende godt - vi mødte kun køer på den modsatte side af motorvejen, og det er væsentlig sjovere at se dem på den måde...

 

Sidste år boede vi på Camping Paradies / Grüne Jäger og vi huskede det som en fin plads og med en glimrenede restaurant. Det er muligt at det var sådan sidste år, MEN restauranten var bestemt ikke en god oplevelse. Det tog laaaang tid, og de "nye kartofter" havde nærmet fået nyt skind af at blive holdt varme i ovnen. Portionerne var ret små, og stegt lidt for meget.... ikke nogen god oplevelse. Selve pladsen er ok som gennemgangsplads, men fremover vil vi nok springe den over.

 

Vi har kørt godt 3 timer idag, og omkring de 300 km - det er vist ganske fint på en fredag hvor der var stor risiko for kø.

 

 

 

Lørdag d. 12. juli. Fra Bremen til Brügge i Belgien.

 

Køreturen idag er på ca. 550 km. Vi startede kl. 0800 fra campingpladsen, og køreturen gik rigtig fint - ingen kø. Vejret blev mere og mere gråt, og da vi var kommet et stykke ind i Holland begyndte det at regne lidt. Det vidste vi godt kunne ske, vi havde jo set på vejrudsigter..... Vi ankom til campingpladsen Memling ved Brügge ca. 16.30. En ret lille plads, men ganske fin lille plads. Beliggenheden er rigtig god når man vil besøge Brügge - der kører bus ind til byen og bustoppestedet ligger ikke ret langt fra campingpladsen.

 

Vi fik stillet vognen op, og vi nød en stille aften. Vores nyindretning i campingvognen fungere rigtig godt - vi har udskiftet siddegruppen med 2 kontorstole.... se billedet, det er en god løsning til vores behov. Vi har en rigtig god stol at sidde i når vi er inde i vognen - og det virker. Christian har lavet en hylde langs med hele enevæggen og lige under vinduet - der hvor TV og PC står - og nedenuder er en lang kasse til opbevaring (i venstre side er vandbeholderen) og varmeslangerne ligger også i denne kasse. Kassen har også det formål at den kan bruges som fodskammel. Bordet er lille campingbord og det er hænger fast på hylden, så det står helt fast.

 

 

 

 

Søndag d. 13. juli. Brugge, Belgien

 

Vi startede dagen med at tage god tid til at spise morgenmad. Vi nød formiddagen og ved middagstid gjorde vi klar til at tage en tur til Brügge. Efter lidt bøvl med at finde det rigtige busstoppested - kørte vi ind til centrum. De havde lovet regnvejr og det regnede ret så meget da vi steg ud af bussen. Vi stod af bussen inde på markedspladsen og lige ved Historium. Vi havde talt om at vi skulle ind og se det, og når det nu regnede, ja så var det da bare om at komme ind og se det. Rundgangen tog ca 1 time og det var rigtig flot lavet. Vi fik en audioguide og med forskellige effekter fik vi en historie om middelalderen i Brügge. Vi fik historien fortalt ved at gå gennem forskellige rum som var dekoret som i middelalderen og med lys, lugt, lyd og billeder blev der fortalt en historie fra Brügge i middelalderen. En god oplevelse som kan anbefales.. uanset vejret.

 

Da vi kom ud regnede det endnu, men i løbet af kort tid blev det tørvejr, og vi vandrede en tur rundt i byen. Det er en virkelig flot gammel by, og helt forståeligt et UNESCO site - den gamle bydel var større end vi havde forventet, og vi gik rundt i flere timer. Ind imellem var vi inde og få lidt at spise og lidt at drikke - også en oplevelse på forskellig vis. En kanalrundfart bliver først i morgen, da skulle vejret blive lidt bedre --- lidt mere sol.

 

Aftenen blev nydt hjemme på pladsen, og der var VM finale kamp denne aften. Vi stillede vores lille tv op på bordet udenfor campingvognen, og tilbød et par andre gæster fra campingpladsen at se med. Der var 2 piger fra Tyskland og 2 fra Østrig. Vi hyggede med et par øl, lidt chips m.m. og lidt snak indimmellem. Rigtig hyggelig med en lille public viewing...

 

 

Torvet i Brügge - udsigt fra Rådhuset

En sjov restaurant fyldt med postkort og andre hilsener

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mandag d. 14. juli 2014, Brügge Belgien

 

Solen skinnede fra morgenstunden, og efter morgenmaden tog vi igen bussen ind til centrum. Virkelig hurtigt, billigt og nemt. (et 10 turs kort koster 10 euro). Byen tager sig en del bedre ud i solskin. Vi startede med at se et par af kirkerne i byen - bl.a. vor Frue Kirke, som har en statue med Maria og jesus barnet - lavet af Michelangelo. Den skulle være ret berømt, det er en flot figur. Desværre var kirken under restauration, så den gav et lidt rodet indtryk. Vi fandt hurtigt et af de mange steder hvor man kan tage en kanalrundfart. En rigtig flot tur, som må være et af de ting der er et "must do" i Brügge.

 

Efterfølgende gik vi videre rundt, spiste frokost inde på det store torv - det er rigtig flot derinde. Nogle vil måske sige at Brügge er meget turistet... der er mange folk, og de fleste sikkert turister. Hestevognene med turister kører også hele tiden, og det er sikkert ikke sjovt at have bilen med ind i byen. Men tag bussen, nyd den flotte gamle by i det tempo der passer, og så ser man ikke alle turisterne. Vi kan ihvertfald kun anbefale Brügge, og er du på camping så ligger Camping Memling helt perfekt.

 

Sidst på eftermiddagen kørte vi hjem til pladsen igen, fik handlet lidt til aftensmaden, og vi nød en stille og rolig aften på pladsen. En dejlig dag og rigtig fint sommervejr hele dagen.

 

 

Torvet i Brügge

Et smukt sted i Brügge

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tirsdag d. 15. juli. Fra Brügge til Amboise i Frankrig

 

Vi startede fra Brügge ved 07.30 tiden - turen var på godt 500 km, så det burde kunne gøres inden for en rimelig tid.... Meeen, der kom lidt forhindringer - først var der kø i Lille. Der var sket en trafikulykke, og der var ret lang kø. Vi blev vel godt en time forsinket der. Så gik det videre mod Paris... vores nabo havde sagt at det var bedre at køre vest om Paris, så det skulle da forsøges. Det gik også rigtig fint lige indtil vi skulle på A10, så kom er et skilt - MAX 2 m - og der kunne vi jo ikke være med campingvognen. Så vi tog et andet spor... og hvad nu... navigatoren troede vi var på rigtig vej, så den sagde ingenting... og hvad skulle vi nu vælge. Vi valgte at køre mod Versailles, det lå da ihvertfald ikke i centrum af Paris... Vi kom da også fint igennen, men masser af små veje i byen, og masser af lyskryds... rigtig mange. MEN vi fik da set Versailles (fra vejen af) og hold da op hvor er det stort.... det er næsten så stort at jeg mistede lysten til at se det en anden gang. Men det gik nu forbavsende godt med campingvognen, men der var også så mange store busser, at vi også må kunne få plads. Så med forsinkelse og omvej tog det os ca. 10 timer at nå frem til Amboise.

vist nok noget af slottet i Versailles

Slottet i Versailles - så tæt kom vi på slottet..

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi var meget spændte på campingpladsen - en komunal plads - Camping l`ile d`or - den ligger på en lille ø midt i Loire floden og centrum af byen ligger lige på den anden side af broen. En helt fantastisk beliggenhed. Kun eet minus, der er så mange træer og hække at man kan ikke se slottet og byen fra pladsen, man kan heller ikke se floden, men der er ikke ret langt til floden og lige uden for campingpladsen er der en skøn udsigt over til slottet og byen.

 

Da vi var godt kommet an og havde fået vognen sat på plads gik vi på pladsen restaurant og fik noget at spise. Det var rigtig lunt og vi valgte en gå en tur op i byen. En rigtig flot tur, og med en super flot lys - solen var ikke gået ned, men på vej, og der var et flot gyldent skær over byen. Vi havde set i receptionen at der var midnatsmarked i byen, og det ville vi da op og se. Det var ikke så stort men hyggeligt med forskellige stande med både mad, drikke og andre lokale specialiteter.

 

Lige ved broen - på øen - ligger der en lille bar med den skønneste udsigt til broen, slottet og byen. Her valgte vi at stoppe og få es coctail - den var godt stor - vi fik vel en drink på 0,5 liter - hvor meget spiritus der var i vides ikke, men de smagte rigtig godt og vi sad her og nød at se lyset forandre sig efterhånden som solen forsvandt. Godt trætte efter en lang dag gik vi hjem til campingpladsen.

 

Udsigten lige ude foran campiingpladsen

Vores plads - det var ret store pladser og heldigvis også lidt skygge

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Onsdag d. 16. juli. Amboise Frankrig

 

Hvis vi synes der var lidt vådt og måske lidt koldt i Belgien, så er der da godt nok skruet op for varmen her i Loire.

 

Først valgte vi at finde et supermarked og få handlet lidt ind - vi fandt et rigtig stort et i udkanten af byen, og der var en rigtig dejlig behagelig temparatur i centret - men da vi kom ud... det var som at komme ud i en sauna.

 

Vi besluttede os for en stille dag og gik en tur op i byen og kiggede lidt på hvordan der så ud i dagtimerne, lidt mere liv i gågaden, men ikke så meget endda. Alle mennesker var der hvor der var skygge på cafeer og lignende. Og der var vi også.... fik en god kop kaffe og lidt is. Det er en rigtig hyggelig lille by, masser af atmosfære, den er ikke ret stor - men mange flotte steder og mange fine gamle bygninger. Vi gik lidt rundt og kiggede og kom forbi et sted hvor de solgte billetter til en forestilling oppe på slottet - den foregik denne onsdag aften - fra 22,30 til midnat. Den handlede om livet på slottet og ved hoffet i gamle dage, og sluttede med den tid da Leonard da Vinci flyttede til byen. Han var inviteret af kongen og boede her de sidste år af sit liv. Han boede på Clos Luce - et flot og spændende sted som vi besøgte sidste gang vi var her - det er godt nok 7 år siden, men vi husker det meget tydeligt.

 

Vi tog hjem på pladsen og forsøgte at finde lidt skygge - spiste sent aftensmad og gik op på slottet ved 22 tiden. Da vi var klar kl. 22.30 fortalte de at det var forsinket i ca. 20 min pga problemer med teknikken - temparaturen var efterhånden omkring de 25 grader, så det var da til at holde ud. Stykket var lavet af lokale folk fra byen, de havde selv syet alle kostumerne og lavet alt omkring stykket. Det foregik selvfølgelig på fransk, og vi forstod ikke ret meget - men den overordnet handling kunne vi da godt forstå noget af, og der var brugt mange flotte effekter med lys og lyd. Var måske lidt langtrukket, men trods alt kan det anbefales. virkelig flot lavet. Klokken var næsten 01.00 da vi kom hjem, men vi skulle lide sidde lidt og få lidt koldt at drikke inden det blev sengetid.

 

Torsdag d. 17. juli Amboise

 

Endnu en varm dag.... temparaturen er over 30 grader - vel ca. 33 grader og det var en meget varm dag. I receptionen har de en vejrudsigt hængende - den siger ca 21-22 grader... ved ikke lige hvilken år den er fra, den passer i hvert fald ikke med i år, men datoen er god nok. Nå men vi bliver vel efterhånden lidt mere vant til denne varme. Vi valgte at køre lidt udenfor byen til en park der hedder Mini Chateuax - en park med en masser modeller af mange af slottene her i Loire dalen. Vi havde læst lidt forskellige evalueringer om parken, og de var ikke ret gode, så forventninger var ikke så store. MEN selvom der mangler lidt hist og pist så er det en rigtig fin park. Jo der mangler da lidt vedligehold af nogle af slottende, men vi synes det var en rigtig god oplevelse. Vi fik set et par slotte som vi bestemt skal de på denne ferie, og vi da også valgt et par stykker fra som vi havde på måske listen.... Så vil bestemt sige at det er god ide at starte Loire turen med et besøg i denne park. De slotte vi har besøgt tidligere kunne vi fint genkende og der var sjovt at se dem i miniformat.

 

De havde også en toghavebane i parken - den samme som Christian har hjemme i haven - desværre kørte den kunne på en meget lille bane - der var skinner i næsten hele parken. MEN det kommer nok senere - det var da det største minus ved parken. Vi fik meget nemt 2-3 timer til at gå med at nyde synet af slottene og vandre rundt i parken.

 

Resten af dagen foregik hjemme på pladsen - i skyggen. Vi håber at det bliver bare lidt køligere snart.... klokken er nu snart 23 og der er stadig omkring de 25 grader. Så vi sidder og nyder aftenen ude foran campingvognen og drikker en god kop kaffe.

 

 

 

Fredag d, 18, juli - Amboise

 

Igen en varm dag - omkring 32-33 grader og en meget høj luftfugtighed.... Idag valgte vi også at blive her i byen. Turen idag gik op til slottet, nu ville vi se slottet indefra og gå en tur rundt i parken. I løbet af formiddagen var der overskyet, men inden vi nåede op i byen var solen fremme igen med masser af varme. Slottet ligger ret højt over byen, og der var rigtig mange flotte udsigtspunkter på turen rundt i slottet. Et flot slot som bestemt er et besøg værd. Det var i Amboise at kongens børn voksede op, og hoffet med følge kunne være op til 10.000 mand - svært at forestille sig, da slottet ikke er ret stort. De fleste fik da også logi udenfor slottet. Parken er også flot - ikke særlig stor af en slotspark, men den niveauinddeling der er i parken giver et rigtig flot indtryk, og nogle fantastiske udsigspunkter. Leornado da Vinci er også begravet i det lille kapet ved slottet, og Leornado da Vinci fylder ret meget i byens historie. Han havde 3 billeder med sig da han kom til byen, bl.a. Mona Lisa, men det er jo ikke her i byen længere, men det ved de fleste jo nok at der er på Louvre i Paris.

 

Da vi var færdige med rundturen, gik vi en lille tur rundt i byen og fandt nogle små gader vi ikke havde set tidligere. Sådan en varme kræver masser af vand, og en meget let frokost. Vi spiste da også først lidt frokost ved 15 tiden. Resten af dagen var vi hjemme på pladsen, og fik bl.a. skrevet et par postkort. Det er en tradition vi holder fast i når vi er på sommerferie, vi synes selv det er hyggeligt at få postkort, og det ved vi også at modtagerne synes. Vi er nu oppe på at skrive ca. 15 postkort, og det er faktisk rigtig hyggeligt at skrive dem.

 

lørdag d. 19. juli - Chinon - Azay-le-Rideau

 

Så var der tid til at komme ud at køre og se lidt mere.... Først gik turen til Chinon - skulle være en rigtig gammel bymidte og med slottet som baggrund. Der var vel ca. 60 km til Chinon og vejret var fint - ikke alt for varmt og lidt overskyet. Vi havde sat slottet som mål på GPS og den vej vi kom i ind byen lå det i udkanten og der var en p.plads lige ved siden af. Vi startede med at gå ned i den gamle by centrum, og det var nedad.... man kunne tage en trappe eller en elevator... ja en elevator midt i byen, men fint hvis man var gangbesværet eller bare ikka havde lyst til gå ned. Vi tog nu trappen ned... jeg synes broen ud til elevatoren så lidt grim ud...

 

Chinon har virkelig en gammel bymidte og det ligger helt ned til Loire-floden. Der var bestemt flere fine steder, men den helt store oplevelse var byen egentlig ikke. Bestemt et besøg værd, men vi synes ikke den er en stor omvej værd. Vi var også ude på broen, så man kunne se byen og slottet - men ikke helt så flot som vi havde troet. Vi gik en tur rundt i byen, og det gamle centrum er ikek så stort, og ret nemt at finde rundt i. Vi fik en kop kaffe på den smalle gågade, og gik en fin tur rundt i byen.

 

Da vi skulle videre, tog vi elevatoren op.... og det gik da fint, jeg kunne stå med ryggen til glasvæggen. Vi gik forbi slottet men valgte ikke at gå ind og se slottet. Fra Chinon kørte vi videre til Azay-le-Rideau.

 

Slottet i denne lille by har 3 stjerne i vores Michelin guide, så det måtte da være fint.... Det var det også. Den lille by som ligger ved slottet er også rigtig hyggelig. Den er bestemt ikke ret stor men både flot og hyggelig. Gågaden går helt ned til slottet, og slottet ligger utrolig flot ved søen. De var ved at restaurere parken, så vi gik bare en lille tur rundt om søen, så man lige kunne se slottet med vandet foran. Et virkelig flot slot. Slottet var også fint indenfor - loftet var ret specielt, og sjovt at se, de andre rum var også fine, men det store plus ved slottet synes jeg helt klart er slottet set udefra, det er virkelig smukt.

 

Efterhånden var der gået en del timer, og vi kørte igen hjemad mod Amboise - det var alligevel blevet en ret varm dag, og vi kørte hjem på pladsen og nød resten af dagen.

 

Søndag d. 20. juli - loppemarked

 

Vi ville gerne se om vi kunne finde et loppemarked - vi havde spurgt på turistbureauet, og hun havde givet os en adresse i Tours, men den kunne jeg ikke finde på GPS`en. Så jeg kiggede på I-pad`en og på adressen www.vide-greniers.org (vide-greniers er loppemarked på fransk...) og der fandt jeg et loppemarked på en anden adresse i Tours, men jeg fandt også en lille by nord for Tours - Rouziers-De-Touraine - hvor der skulle være loppemarked med flere hundrede stande. Det kunne vi ikke modstå så det skulle forsøges. Vi fandt da også nemt byen, og lige i udkanten af byen holdt der er en masse biler, så vi parkede bilen og gik ned af en gade hvor vi kunne se et par stande... og dem var der virkelig mange af. Det meste af byen var fyldt med stande, og det var super hyggeligt. Rigtig mange forskellige stande, mange med noget vi ikke kunne bruge, nogle var ret så dyre.... og andre havde lige et par ting til den rigtige pris.

 

Vi fik handlet lidt og fik lidt let at spise da vi nåede ind til der nok var byens torv. Der var mange mennesker, men da standende var spredt ud på mange gader, så kunne man sagtens gå rundt og se hvad de havde med.

 

Så efter et par timer eller 3, kørte vi hjem igen og nød resten af dagen hjemme på pladsen.

 

 

 

Mandag d. 21. juli - Amboise

 

Idag var første opgave at få vasket lidt tøj - primært håndklader. Det andet tøj tager vi løbende efter behov. Men håndklæderne skal i vaskemaskinen. Det plejer altid at tage lidt tid, man skal jo lige vente til maskinen er ledig. Klokken blev da også henad 13 inden vi var helt færdige. Vi kørte en lille tur nord for byen - vi ville egentlig ud til en vinmand vi havde talt med inde på markedet i sidste uge.... men da vi kom derud så det ikke ud til at være et sted man kunne købe vin.... eller vi ville heller ikke. Der stod flere paller med vin midt i solen... så vi kørte blot videre. Vi kom en tur rundt i vinmarkerne, tidligere kunne vi ikke lige forstå hvor alle vinmarker var... men vi fandt dem og der var mange. Der er ingen bakker eller bjerge her, men vinmarker i massevis og man kunne se det var var mange gamle vinstokke. En fin tur rundt i området.

 

Da vi kom til Amboise igen fik vi handlet lidt og kørte hjem på pladsen igen. Det er en rigtig fin plads vi bor på, og det er sjovt at se alle forskellige måder at campere på... Nye store og flotte autocampere, alm campingvogne som vores.... og sammenklappelige campingvogne, MEGET små campingvogne og telte i alle mulige størrelse og former. Der er virkelig variation på denne plads.

 

Pladsen er en komunal plads, og den bliver holdt fin - de gør rent 2 gange om dagen, ihverfald de fleste dage, og der er en pænt rent i stykke tid derefter.... der er altså også mange campinggæster som ikke er gode til at holde det rent...men sådan er det vel bare. De er meget flinke og hjælpsomme, og vi synes pladsen er rigtig god... Eneste ulempe - vi bor på en lille ø midt i Loirefloden, og har det skønneste slot lige udenfor pladsen, MEN vi kan ikke se det fra pladsen. Alle de mange træer, som jo er rigtig gode til at give skygge, ja de spærer jo også for udsigten. MEN så må vi jo bare gå en lille tur, så har vi den flotteste udsigt.

 

tirsdag d. 22. juli - Loches

 

Dagens tur gik til Loches - vi havde set en mini udgave af byen i parken med mini chateaux`er og vi var enige om at denne by måtte vi besøge. Den havde også 2 stjerner i Michelin guiden - den burde næsten have 3 - og køreturen var kun på godt 30 km, så det gik a fsted til Loches. Vi fandt nemt en parkeringsplads lige ved Cite Royale som de kalder den gamle bydel med slottet. Og vi startede med at besøge det man vel kan kalde borgen - på fransk hedder den Donjon. Et spændende besøg og jeg kunne være med de fleste steder. En del af det er ruiner, men man kommer helt op på toppen og har en flot udsigt. Selve den gamle bydel hvor borgen og slottet ligger er ikke ret stor, vi undrede os over hvor få mennesker der var der. Der var virkelig flot, og rigtig idyllisk. Lige før kirken var der en fin restaurant med en super udsigt - der spiste vi frokost. Jeg fik melon og skinke, var bare til UG+++++.

 

Vi besøgte også både kirken og slottet - billetten købt i borgen gælder både til borgen og slottet. Slottet var ikke ret stort, men havde en fin udstilling med tøj som var lavet en opera, og det musik vi hørte i baggrunden var sikkert fra denne opera. Nogle super flotte kjoler og andet tøj. Og ind imellem nogle flotte flotte udsigter over byen.

 

De små gader lige bag ved kirken er også rigtig fine - smalle gader og masser af små butikker og restauranter.

 

Denne by er efter vores mening absolut et must når man i dette område og hvis man godt kan lide at være i gamle byer med de flotte gamle huse.

 

Derfra gik turen hjemad - vi kørte en anden vej og kørte et smut forbi en by der hedder Montresor - den er med i bogen om de 100 smukkeste landsbyer i frankrig - en rigtig flot lille by. Hvis der ikke havde været så varmt så var det bestemt en by der er værd at stoppe op i og gå en lille tur rundt i byen.

 

Videre gik det hjem til pladsen og om aftenen var vi nede i byen og spise - et lækkert måltid på creperi Anne De Bretagne. Der var også midnatsmarked igen, så der var både musik i gaden, masser af boder og rigtig mange mennesker.

 

En rigtig god dag - med masser af fine indtryk.

 

 

 

 

 

Onsdag d. 23. juli - Amboise

 

En stille dag - et kort smut ud til en vingård vi kørte forbi igår - vi købte 6 gode flasker hvidvin. Vi kunne smage på vinen, og vingården lå rigtig flot med udsigt til slottet i Amboise.

 

En tur forbi supermarkedet, og få handlet et par ting og så ellers bare hjem på pladsen og nyde dagen. Efter aftensmaden gik vi hent til den lille bar som ligger lige ved broen, og her sad vi og nød udsigten til slottet på en rigtig smuk aften. En perfekt afslutning på en god uges tid i Amboise.

 

 

 

Torsdag d. 24. juli - på vej til Holland

 

Vi startede fra pladsen ca 0730 og med udsigt til en køretur på ca. 620 km var det da bare om at komme afsted. Turen gik igennem Paris - altså motorvejen rundt om Paris. Jeg kommer aldrig til at synes det er sjovt - slet ikke det ret lille stykke hvor der ikke er motorvej, men man føler at det næsten er midt inde i Paris. Vi kunne se både Sacre Coer og Eifeltårnet.... godt nok lidt på afstand, men alligevel. Men heldigvis synes Christian ikke det var så slemt... det er vist bare mig der er lidt skør, men jeg er bestemt ikke glad for det.

 

Efter ca. 10 timers køretur ankom vi den campingplads i Holland vi havde udset os - samme plads som sidste år - Panorama camping i Gulpen - MEN... ak vi kunne kun få en plads for 1 nat.... og vi ville blive mellem 5 og 6 nætter. Nå videre kørte vi næste plads også i Gulpen. Her kunne vi et par enkelte pladseer i 2 nætter og 1 plads i 3 nætter. Vi valgte den med 3 nætter... så må se hvad vi finder ud af de næste dage. Vi tager måske bare en plads lidt længere nordpå, og så ringer vi lige inden.... så vi ikke skal køre forgæves næste gang. Selvom vi synes der var rigtig mange hollændere i Amboise, så er der altså flere på de hollandske campingpladser. Men vi kan godt forstå at der er mange der gerne vil på camping.... der skal bare lige også være plads til os.

 

 

 

fredag d, 25. juli - Holland

 

Efter morgenmaden kørte vi en lille tur rundt til et par byer i nærheden. Vi startede med at køre til Heerlen hvor Christian havde fundet et lille butik med modeltog. Sidst vi var der var der lukket, denne gang var der åbent, men de havde kun de små modeltog og ikke den strørrelse vi har hjemme i haven. Der var også et par hobbybutikker i byen, og vi tog forbi en af dem. Det var en ganske udmærket en af slagsen. Derfra kørte vi videre til en by der hedder Valkenberg - der lå en brochure på campingpladsen med denne by, og vi ville se om der var noget der var værd at se. Det viste sig faktisk at der nok er temmelig meget at se - slotsruin, huler m.m. og vi har da nok aldrig set en by med så mange restauranter, gågaden var fyldt med restauranter og så da lige et par enkelte butikker... Men byen så faktisk spændende ud, så den gemmer vi en tur på et senere tidspunkt.

 

Vi kørte til Gulpen - der hvor campingpladsen ligger - og tog et smut ind i den hobbybutik der ligger i byen - den er god, og de har mange spændende ting... et besøg i supermarkedet så vi har lidt spiseligt. Der er bare desværre nok sket det at vores køleskab i campingvognen er stået af, der er lidt for varmt i køleskabet - ca 15 grader, så det er ikke ret mange madvarer vi kan opbevare. Vi troede første det bare var under køreturen, men idag har kun haft omkring de 25 grader så det skal det da gerne kunne klare. Men ikke noget at gøre ved det, så vi må klare os. Vi spiste på campingpladsen restaurant her til aften, det var da ok, men ikke noget særligt at skrive om. En dejlig sommerdag med en skøn temperatur sådan midt i tyverne...

 

 

 

Lørdag d. 26. juli

 

Idag skulle turen primært gå til Maastricht - jeg havde læst at der hver fredag var en antik/loppemarked på en bestemt gade - Stationstraat, og vi fandt da også et p-hus lige ved siden af banegården. Markedet var der og det var ganske fint - ikke så stort men mange fine boder med mange spændende ting. Jeg fik da også købt et par småting.

 

Masstricht er Hollands ældte by og vi gik en tur længere op i byen. Lige før broen fik vi en kop kaffe og sad og nød udsigten. Derfra gik turen til turistbureauet som ligger lige over på den anden side, og vi fik lidt bykort og andet materiale.

 

Det er bestemt i by vi skal tilbage og se igen - der er flere ting som så rigtig spændende ud - bl.a. en gammel kirke som er lavet om til en boghandel - den skulle være rigtig flot... MEEN det bliver næste gang. Af forskellige årsager valgte vi at køre hjem på pladsen og det er bestemt i by vi vender tilbage til. I forvejen har vi jo besluttet ville en tur tilbage her til området og bo på camping i Valkenburg.

 

Søndag d. 27. juli

 

Vi startede fra campingpladsen ved ca. 08.30 tiden, dagens tur var "kun" på små 300 km, så det var jo bare en halvdagstur...

 

Turen gik fint op igennem Holland, ikke særlig meget trafik, kun nogle få gange når vi skiftede motorvej var der mange biler. En god tur som gik nem og hurtigt. Vi var på den campingplads vi havde udsøgt os ca. kl. 12.30. Kun 4 timer til 300 km, det er rigtig hurtigt for os. Campingpladsen vi havde valgt var Camping Moesberg i Drenthe regionen. Den ligger uden på landet i en meget lille landsby der hedder Nijensleek. En fin campingplads - meget velordnet og meget pæne faciliteter.

 

For første gang bor vi på en plads hvor der er fliser foran vognen - det er faktisk dejligt.

 

Vejret var rigtig fint - og vi kørte en tur til nabo byen Vledder hvor der skulle ligge en købmand der havde åbent. Da vores køleskab ikke køler særlig meget, så er vi virkelig afhængig af at købe ind ofte og i små mængder. Da vi kom til byen var så heldige at der var en lille marked - med forskellige typer af kunst i boderne. Jeg synes ihvertfald det var heldigt, og Christian gik da med byen rundt - der har vel været omkring de 50-75 boder, så der var da lidt at kigge på.

 

Vi fik også handlet og så kørte vi hjem på pladsen - slappede af og lavede aftensmad da der var tid til det.

 

Mens jeg vaskede op kom jeg i snak med en dame fra området. Hun talte om en by der hedder Giethorn som er Hollands svar på Venedig og så anbefalede hun også byen Blokzijl. Det var dejligt, for jeg havde ikke kendskab til Giethorn eller læst om den da jeg søgte på nettet. Godt med en snak med en der kender området.

 

Mandag d. 28. juli

 

Idag gik turen så først til Giethorn - den ligger ca. 20 km fra vores campingplads, og det er jo ikke ret langt. Denne by er virkelig et besøg værd - Holllands Venedig er ikke for meget sagt, måske lige bortset fra størrelsen af byen. En hollandsk landsby med masser af idylliske steder og mange skønne huse. Da vi kom til byen så vi først lystbådehavnen og virkelig flot ved den store kanal. Vi fandt hurtigt en parkeringsplads - der er mange af dem. og vi gik samme vej som alle de andre. Vi kom til en kanal hvor man kunne komme på rundtur med en båd eller selv leje en lille el-dreven båd. Vi tog rundfarten, men jeg vil anbefale at man lejer en båd selv, kanalerne er nemme at overskue og der er ensrettet de fleste steder så det giver alt for meget kø.

 

Der er ikke særlig mange beboere i byen - vel omkring de 1500 til 2000 i det hele, men der kommer op til 900.000 gæster hvert år til byen, og der sejler rigig mange både i små kanaler. Som kaptajnen på turbåden sagde, så er der nogle gange ret meget kø når der er mange både igang.

 

Som sagt tog vi først rundturen på ca. 1 time, og så gik vi langs kanalerne bagefter. Der er rigtig mange flotte huse, skønner haver, restauranter og små butikker - så der var rigeligt at se på. Vil sige at det er en by man bør besøge hvis man er i det nordlige Holland, den er virkelig en besøg værd. Der er helt sikkert mange skønne steder i området, og vi har da helt sikkert kun set en lille del idag.

 

På vejen hjem kørte vi igennem Steenswijk - den var nævnt nogle steder som en landsby, men den har en lang gågade af en landsby.... så det vil jeg nok ikke kalde den. Jeg havde fundet en hobbyforretning på nettet og den ville vi lige et smut forbi. Det blev også til en kort tur på gågaden og så gik turen hjem til campingpladsen.

 

Om aftenen ville vi ud at spise, og der var en restaurant lige i nærheden... MEN den havde lukke mandag, så vi kørte lidt længere. Vi kørte til Vledder - ca. 10 km væk og fandt en ganske god restaurant hvor vi fik et rigtig godt måltid mad.

 

 

 

Tirsdag d. 29. juli

 

Dagens tur til en togbutik - Big Train World i Nordwolde - ca. 7 km fra vores campingplads. Så måtte vi se hvad vi ville efterfølgende. Vi var ret spændte, for som regel er butikkerne med modeltog ikke så store, men denne var MEGET stor og så havde de 90 % LGB størrelse /spor G / havetog eller hvad man nu kalder den størrelse som vi har hjemme i haven. Hvis man har interesse for disse tog, så er det et must at kigge forbi her. Det er europas største butik med spor G skrev de udenfor butikken, og den så stort et udvalg at man slet ikke ved hvor man skal begynde. De bød på en kop kaffe/kakao/ vand straks vi kom ind butikken. Egentlig havde de slet ikke åbent denne dag, men vi havde ringet og spurgt om vi måtte komme forbi - det opfordrer de til på deres hjemmeside. Mener de skriver at der er ca. 10.000 m2 og det er en oplevelse at gå rundt og kigge på deres togbaner og alle de ting de har udstillet.

 

Det er ikke sidste gang vi besøger denne butik, og der er stadig meget at se i området - vi mangler i hvert fald byen Blokzijl, og bare at køre lidt mere rundt i området. Men det har vi tilgode til næste gang. Et skønt sommervejr igen idag, og vi ville nyde det skønne vejr hjemme på pladsen resten af dagen. Det er turens næstsidste dag - imorgen er planen at køre de sidste 525 km hjem.

 

 

 

 

 

Fra den gamle bydel i Brügge
Rådhuset i Brügge
på kanalrundfart i  Brügge
Starten på kanalrundfarten
på kanalrundfart i Brügge
En rigtig gammel bro i Brügge - her laves ofte bryllupsfotos
Fra den gamle bydel i
udsigten  på stien lige udenfor campingpladsen
en gammel bil bliver beundret, der var træk på vognen og den stod ved en lille gammel campingvogn

Copyright © All Rights Reserved