Dagbog sommer 2015 - Normandiet, Bretagne og Holland

Vores ture med campingvognen

 

 

 

Dagbog sommerferien 2015 - Frankrig ( Normandiet og Bretagne)

 

 

fredag d. 7. august

Så starter ferien.... turen i år går til Bretagne i Frankrig med stop i Normandiet (Frankrig) og i Holland på vejen hjem.

 

Dagen startede fint og køreturen gik fint. Vi havde en del regnvejr mellem Hamborg og Bremen, men så blev vejret bedre og bedre.

Den første etappe kørte vi ca. 400 km og vi stoppede ved en campingplads ved Osnarbruck. Campingpladsen ligger ved byen Ladbergen og hedder Camping Waldsee.

 

Vi har boet der før og dengang synes vi godt om pladsen. Denne gang var vi knap så tilfredse - rengøringen kunne være bedre, restauranten skrev der var åbent,

men det var den ikke, den lille butik og receptionen var også lukket. Men vi ventede på at der kom en så vi kunne betale for natten. Pladsen ligger meget tæt på

motorvejen, og der en ok plads for en enkelt nat.

Når man vil spise kan det varmt anbefales at køre ind til byen Ladbergen - en hyggelig lille by - og vi spiste et lækkert måltid på Müllers Hof. En

gammelt hus, med en rigtig hyggelig plads udenfor - og noget lækkert mad. Vejret var super fint, så vi nød at sidde udenfor og nyde aftensmaden.

 

Vi undgik heldigvis de lange køer på motorvejen - der var dog een - vi hørte om den i radion og da vi var lige ved en afkørsel, så kørte vi af og fandt en

anden vej og da vi kom på motorvejen igen, var der ingen kø. Der var sket et uheld og ventetiden var ca. 1.5 time sagde de i radion, så vi var glade for at

finde en anden vej.

 

 

 

lørdag d. 8. august

 

Dagen med den lange køretur - vi kørte fra Osnarbruck til Peronne i Frankrig - vel omkring 6-700 km. Turen gik fint og vejret var nogenlunde - regn og dis om

formiddagen, og solskin om eftermiddagen. Vi planlagde undervejs at vi ville stoppe omkring Peronne eller Amiens, og valget valgt på Peronne, da vi ikke

havde lyst til at køre mere. Vi fandt en lille plads i byen Peronne - ved lystbådehavnen på floden (så den var ikke ret stor). Pladsen var ret hyggelig, gamle sanitære

faciliteter og nogenlunde rene ( er set både værre og bedre) men den ligger fint hvis man vil besøge mindestederne fra 1. verdenskrig, så er beliggenheden rigtig god. Selve

Peronne så også hyggelig ud - vi kørte dog bare igennem byen. Vi var trætte efter køreturen og ville bare hen på pladsen og slappe lidt af.

 

Vi nød aftenen på pladsen og spiste lidt mad fra grilbaren på pladsen - ikke just det sundeste og det bedste.... men vi blev mætte og nød at sidde på pladsen og nyde

solen og det skønne vejr der igen var den sidste del af dagen.

 

Campingpladsen hedder Camping Port de Plaissance Peronne.

 

 

søndag d. 9. august

 

Nu nærmer turen første mål sig - ca. 250 km til vores campingplads ved Deauville. Inden ferien havde vi fundet pladsen Camping L`orèe de Deauville. Der ligger mange campingpladser i området

og der er flere af dem der har havudsigt... dem havde vi bare ikke fundet hjemmefra.

Køreturen gik fint - og bortset fra en kø ved broen Pont de Normandy ( ved Le Havre) på ca 45 min, så gik turen fint. Der var simpelthen bare kø ved betalingsanlægget - så vi kørte MEEEGET langsom

(et par meter ad gangen) over den første bro som ikke koster noget. Pont de Normady er en flot bro og der er en flot udsigt. Vi ville gerne bo ret på Honfleur og Deauville, og valgte så denne plads.

 

Selve pladsen er fin - ingen udsigt, men en fin og hyggelig plads. Der er også en lille grillbar, og vi bestilte en hjemmelavet burger til aftensmad - det gør vi ikke igen, Den smagte egentlig ok, men

vi havde begge ondt i maven og havde lidt kvalme om natten.... og det kan næsten kun være den burger... Men ellers nød vi bare dagen og var hjemme på pladsen det meste af dagen.

 

Vi var lige en lille køretur i Deauville/Trouville - men der var rigtig mange mennesker og INGEN parkeringspladser....så vi kørte hjem på pladsen igen.

 

 

mandag d. 10. august

 

Vi har tidligere besøgt Normandiet og vi kan begge godt lige området. Der er dog stadig mange steder vi ikke kender endnu, og idag gik turen til byen Merville hvor Batterie de Merville ligger - et af de steder som

amerikanske soldater bekæmpede dagen før D-dag i 2. verdenskrig. Stedet er ikke så stort, men bestemt et besøg værd. Det er bevaret som det var i krigen, og et af de fly som bragte faldskærmssoldaterne

til Frankrig er udstillet på området. Stedet er en del af Atlantmuren og batteriet havde ca. 180 tyske soldater på stedet som bevogtede området. ca. 20 af dem overlevede angrebet fra amerikanerne.

Den sidste del af besøget er et lille show med lys, lyd og røg som beskriver angrebet og det er godt lavet - man får en lille fornemmelse af hvordan det har været.

 

Fra Merville kørte vi langs kysten hjemad - der ligger den ene badeby ved siden af hinanden på denne kyst - og vi ville finde et sted til at få en kop kaffe... Vi fandt ned til en af strandene men en cafe fandt vi dog

ikke, men en lille isbar kunne da også bruges. Vi købte nogle sjove kager som er nogle lange strimler som bages i friture og rulles i sukker. Vi satte os på promenaden og nød stranden og alle de mange

mennesker som var der - vi så nogle spille petanque og de gik virkelig op i det...

 

Det er et flot område med meget skøn natur og flotte bygninger, MEN der rigtig mange mennsker alle steder... og det kan derfor være svært at finde et sted at stille bilen når man gerne vil kigge

nærmere på noget... :-)

 

Vi kørte så meget langs kysten som muligt, og der er virkelig mange skønne steder her i området - på vejen hjem fik vi handlet lidt i et supermarked, så vi kunne lave lidt ordentlig aftensmad i campingvognen.

 

 

 

 

 

tirsdag d. 11. august

 

Vi sov længe idag... Christian plejer altid at vågne tidligt... men idag var klokken ca. 0830 da vi vågnede. Men pyt der er jo ferie, og vi stod op og nød et skønt morgenmad.

Henad formiddagen kørte vi til Honfleur - en rigtig hyggelig gammel by, som vi har besøgt for en del år siden. Der er kun ca 20 km derhen, så det gik ret hurtigt. Vi fandt da også hurtigt en plads - der er store parkeringspladser

nede ved havnen, og selvom der var rigtig mange biler, så var der da heldigvis plads til os.

Vi gik rundt i byen - byen er ikke så stor og nemt nok at finde rundt i, og man kan fint slendre rundt og det er nemt at orientere sig, da men næsten altid kommer ned til havnen og så kan man jo bare tage

den næste vej.

Det er en rigtig hyggelig by med masser af gamle bygninger. Særligt nede ved den gamle havn er byen helt speciel. Det ved de godt og priserne er også ret høje... vi fik en kop kaffe og kop varm kakao, som egentlig kostede

6 euro, men hun bad om 7 euro... det må være ekstra for at sidde med en flot udsigt...

Vejret var desværre lidt diset og lidt småregn, men det blev bedre og bedre.

Da klokken nærmede sig frokost fandt vi et godt Creperie - og vi fik nogle rigtig gode Galettes - en mørkere udgave end crepes, og de er lavet af boghvede og bruges middagsmad. De lyse crepes er til

desserten. Det er noget de er gode til i Frankrig og vi glæder os til Bretagne hvor der er rigtig mange Creperier med de rigtig gode pandekager.

 

Da vi havde gået rundt i byen nogle timer, kørte vi tilbage langs kysten - der er rigtig flot - desværre er kun havudsigt af og til, når der er huller i hækkene... men det er flot når det sker og der

rigtig mange flotte huse i området.

 

Efter et par timer hjemme på pladsen kørte vi til Deauville/Trouvill for at spise aftensmad. Vi startede at køre til Deauville en anden vej end vi plejer og vi fandt da også ret hurtigt ned til stranden.

Der var ikke så mange mennesker (lidt regnvejr og henimod aften er åbenbart godt... ) der var tørvejr igen, og vi gik en lille tur på strandpromenaden. Det er virkelig området for de rige... og de små

omklædnings rum har alle de store filmskuespiller navne på.... Flot at se og det ene store flotte hus efter det andet ... En rigtig flot område at se, men man er heller ikke i tvivl om at det er for de

rige... og det er vist dem med rigtig mange penge...

Vi fandt også et godt i sted i Trouville at spise aftensmad - et rigtig dejligt aftensmad.

 

 

 

Onsdag d. 12. august

 

Så gik turen videre til St. Malo - vores primære mål for turen. Afstanden var ikke så stor - ca 210 km, så efter et hurtigt morgenmad fik vi pakket sammen og vi kørte afsted. GPS drillede os lidt idag....

først ville den have os ind ad en lille vej.... på vej til mortorvejen... MEN efter et par hundrede meter kom et skilt med campingvogn forbudt... Heldigvis kunne Christian få vendt bilen og campingvognen

og vi kunne fortsætte mod motorvejen. Lidt senere fortalte GPS`en at vejen forude var spærret...men vi så ingen skilte, så vi kørte heldigvis bare igenne.

¨

Lidt før middagstid ankom vi til campingpladsen - Camping D`Alet i St. Malo - en kommunal campingplads. Vi havde booket hjemmefra og der skulle være udsigt over havet.... MEN selvom pladsen ligger rigtig flot

så er der ikke meget udsigt inde fra pladsen. Den plads vi havde fået var en meget lille og vogne og telte lå lidt hulter til bulter og meget tæt på hinanden. Udsigten var lige ind i en grøn hæk med havet

liggende bagved. Så havet var der men kunne ikke ses. Vi spurgte om en anden plads, og der var 1 mulighed. Den var heller ikke ret stor og mere eller mindre skrå. Der er rigtig mange skæve og skrå pladser

og vi vil mene at man skal bestille en plads med udsigt over lystbådehavnen... Det er den bedste ende af pladsen. Man bør nok sige at pladsen ligger fantastisk flot, der er bare ikke udsigt fra

pladsen ret mange steder men lige udenfor pladsen er der nogle virkelig flotte udsigter over havnene rundt om tangen hvor campingpladsen ligger. Der er rigtig stor forskel på tidevandet - omkring 12 meter

så der er også stor forksel på udsigten når der er ebbe og når der er flod.

 

Sidst på eftermiddagen kom der et gevaldigt tordenvejr ind over - de advarede mod et rigtig uvejr - og nu må vi se hvordan vejret bliver natten over, for det lyner og buldrer stadig i baggrunden.

 

 

Torsdag d. 13. august

 

Det helt store uvejr fik vi da heldigvis ikke - en hel del regn natten igennem og indtil midt på eftermiddagen var det ret regnfuldt.

Vi tilbragte formiddagen hjemme på campingpladsen, og ved middagstid ville vi køre en lille tur over til St. Malo - den del med bymuren rundt om. Det var vi ikke de eneste der ville.... der var kø ved alle

parkeringspladsen, og da det regnede ret så meget, så vaglte vi at køre en tur i supermarkedet og få handlet et par småting. Da vi havde handlet kørte vil tilbage til den gamle bydel, og der var lidt mindre

kø ved parkeringspladserne, og vi fik da også en plads efter ca 10 minutters ventetid.... Der er mange små pladser og der holdt mindst 3-4 biler ved hver parkeringsplads, så det er ligesom i supermarkedet...

det handler om at vælge den rigtige kø.. :-)

Efterhånden var regnene holdt op og resten af dagen var det det skønneste solskin - lidt blæsevejr, men lunt og solrigt.

Vi gik en tur rundt i byen - fik lidt sen frokost og nød at vandre rundt i den gamle bydel. Da vi kom til kirken kunne vi høre lidt musik, og det var et kor som var ved at øve til en koncert i aften. Det lød

faktisk ret godt, og jeg kunne godt have haft lyst til at høre koncerten, men vi nøjes med at høre lidt af prøverne.

EFter en dejlig tur rundt i byen kørte vi hjem og nød solen et par timer. Til aftensmaden gik vi en tur ned i den bydel der ligger lige ude foran campingpladsen - Saint Servan - og vi fandt et godt Creperi

og fik nogle dejlige gallettes (mørke crepes). Vi mener begge to at den bedste mad vi har fået i Frankrig er her i Bretagne, hvor der ligger et Creperie på næsten ethvert gadehjørne og de laver nogle

rigtig gode gallettes og crepes. Gallettes til hovedret og crepes til dessert, så er det helt perfekt. Selvom vi ofte nyder desserten til kaffetid om eftermiddagen, så er det en god kombination.

 

Campingpladsen har en hel fantastisk beliggenhed, der er simpelthen virkelig smukt hele vejen rundt, og halvøen er ikke meget større en campinpladsen, så det er ikke ret langt at gå for at nyde naturen.

Der er også en sti hele vejen rundt, og der kan man rigtig nye de forskellige udsigter der er.

 

 

 

Fredag d. 14. august

 

En rigtig regnvejrsdag - det har regnet stort set hele dagen - først til aften er det lidt tørvejr, men stadig meget skyet. Planen for idag blev ændret.... først en formiddag og lidt mere hjemme på pladsen.

Vi fik vasket lidt - håndvask, da der ingen vaskemaskine er på denne campingplads (tror nok det er første gang jeg oplever det). Midt på eftermiddagen kørte vi til et indkøbscenter - Center Madelaine, som ifølge

dem i receptionen på campingpladsen var et ret stor indkøbscenter. Det var lige til en rigtig regnsvejrsdag - og de havde ret mange butikker. Bedst af alt en god butik med lidt scrapbooking udsyr og et kæmpe

stort Carefour supermarked. Vi fik et par timer til at gå uden problemer, og så kørte vi hjem på pladsen og lavede aftensmad.

Vejrmeldingen for de næste dage er heldigvis bedre - måske ikke så varmt men tørt og med lidt sol indimellem, og så er det altså mere hyggeligt at besøge en gammel hyggelig by når der der tørvejr.

 

 

Lørdag d. 15. august

 

Vi er ved at blive lidt franske i vores feriestil - vi tager den med ro om morgenen og nyder morgenmaden. Sådan et godt stykke op af formidagen kører vi så afsted... Det har vi gjort en del i denne ferie

og det gjorde vi også i dag. Dagens tur gik til Dinan - en lille gammel by ca. 30 km fra St. Malo. Vi besøgte også byen sidst vi var i området, men den kan sagtens tåle et besøg flere gange.

Vi ville egentlig starte med togmuseet, men de åbnede først kl 14, så vi fandt en p-plads i centrum - Parking Hotel de Ville. Der var masser af plads og ikke specielt dyrt.

Dinan er en virkelig flot gammell by, som absolut er værd at køre en omvej for. Vi startede med at gå til tilfældig rundt og da vi kom til en gade der gik lidt nedad, så valgte vi da den. Den gik

nedad rigtig længe.... og ret stejlt, men en virkelig flot gade, og vi endte nede ved floden. Et meget smukt sted. Her fandt vi et Creperie på den anden side af floden og nød synet over på den flotte

del af flodsiden. Vi kunne også de den høje viadukt / bro, og når solen kiggede frem, ja så var det bare super flot.

 

 

Efter en let frokost begyndte vi turen op i byen igen - lidt hårdt, men det er jo sundt at bevæge sig... :-)

 

Tilbage i byen var der nogle flotte udsigter - bla. ved den store kirke, her kan man se ned i dalen ved floden og det er også meget smukt heroppefra. Vi gik en lille stykke på bymuren (der er bevaret ret

meget af bymuren, men jeg ved ikke hvor langt man kan gå på den) Vi gik tilbage den centrale del, og her er rigtig flot. Gamle huse ligger side om side, og det ene er mere flot end det andet... Det

er vigtigt bare at slendre rundt og nyde byen. Flere steder er der musikanter på gaden og de fleste spille god keltisk musik som passer til stemningen i byen.

Efter et par timers travetur, valgte vi at køre videre til et loppemarked og droppe jernbanemuseet. Vi havde fået en liste i Office de Turisme i St. Malo over de loppemarkeder der var i området i august

måned, og vi kørte til ST-Benoit-des-Ondes hvor der skulle være ca. 300 stande. Det hele foregik nede på stranden og der var rigtig mange og spændende stande.

Vi gik lidt rundt, og valgte så at ville se resten imorgen.

Der var en lille købmand i byen og vi købte et par ting vi manglede til aftensmaden. Der var kun ca. 15 km til St.Malo, så vi var hurtigt hjemme.

Resten af dagen var vi hjemme på pladsen og nød en dejlig aften.

Heldigvis var det tørvejr næsten hele dagen og solen kiggede også en del frem. Temperaturen var da så fin, at vi spiste aftensmaden ude foran campingvognen.

 

 

 

Søndag d. 16. august

 

EFter en stille morgen kørte vi afsted til det loppemarked vi ikke fik set færdig igår. Da vi ankom var der væsentlig færre stande - måske knap halvdelen, men det kunne vi jo ikke vide... men der var

såmænd rigeligt at kigge efter. Et rigtig fint loppemarked med masser at kigge på og en hel del anderledes ting end derhjemme. Det meste også til en fin pris. Nogle af standene tog meget høje priser

men andre var bestemt rimelige. Jeg fik da købt en del, bl,a, nogle gamle franske stempler som vist nok er brugt at lave undervisningsmateriale med, men jeg kan fint bruge dem til mine kort...

 

Markedspladsen lå fint nede til stranden, og vi kunne faktisk se Mont Saint Michel i baggrunden... den ligger vel ca 30-40 km fra der hvor vi var, men den er flot også på den lange afstand. (når vi nu

ved hvor flot den er tæt på, så kan vi godt nyde synet også på land afstand)

 

Vi kørte efterfølgende hjem på pladsen og slappede af resten af dagen. Efter aftensmaden gik vi en tur rundt på pladsen og den sti der ligger langs kysten lige udenfor pladsen. En virkelig smut tur, og med

nogle helt fantastiske udsigter.

 

 

 

Mandag d. 17. august

 

Idag ville vi ud på en lille køretur. Vi startede med at køre til Dol-de-Bretagne. Som sædvanlidt - indtil nu på denne ferie - var vejret lidt overskyet og småkøligt. Da vi ankom til Dol-de-Bretagne

begyndte det at regne lidt. Byen er ikke ret stor (ca. 5000) indbygere, så vi fandt hurtigt centrum og parkede lige ved den store kirke. Da vejret var lidt vådt var det jo logisk at starte med kirken.

En stor og meget flot kirke. Som de fleste kirker her i Bretagne er den lidt mørk - pga væggene indvendig også er af sten, men en rigtig flot kirke. Det er virkelig imponerende hvad de har bygget dengang

for mange år siden. Lige ved siden af kirken er der et museum som fortæller lidt om hvordan de byggede kirkerne, lavede de blyindfattede ruder, samt lidt generelt om katedralerne. En fint museum som

giver et fint indblik hvor imponerende kirkebyggeriet var - det er både for børn og voksne.

Da vi var færdige med kirken og museet, ja så skinnede solen og det gjorde den forøvrigt resten af dagen - også stort set som det plejer...

 

Vi gik lidt rundt i byen - meget nem at overskue at tage en lille tur rundt, og bestemt en flot by - der er nogle rigtig flotte huse og gader, og det bestemt værd at bruge lidt tid på.

 

Da vi var færdige med byen satte vi kurs mod kysten. Vi valgte en lille by - lidt øst for Dol-de-Bretagne, og satte den som det første punkt på hjemturen. Langs hele kysten i Mont St. Michel bugten er der

en rute de kalder Route de Baie de Mt St Michel - og på hele ruten kan man se det imponerende Mt St Michel ( som vi dog springer over denne gang, vi har trods alt været der 3 gange, og vi kommer bestemt derhen igen

bare ikke denne gang. Denne rute langs kysten er virkelig flot. Turen bød på små hyggelige landsbyer - typisk bretonske med deres stenhuse og malede skodder, og masser af blomster. Det er rigtig flot og dem er der faktisk

ret mange af undervejs.

Selve kysten er også flot - efter vores mening er det bedst at se ved ebbe - vandet er langt ude mange steder og havbunden og klipperne giver nogle utrolig flotte farvespil - en imponerende syn som bare

skal ses.

Undervejs kom vi til Cancale - kendt for deres østers - og lige inden byen var der en lille p-plads med en fabelagtig flot udsigt. Der holdt en del autocampere, men der var lige plads til os. Vi holdt

lige ind og nød udsigten. Vi var også lige et visit inde i Cancale nede ved havnen - et af turens højdepunkter. Der er virkelig flot nede ved stranden, og da vi kom rundt om hjørnet var vi lige ved

en stort område med østersmarker. Da det jo var ebbe - heldigvis - var bønderne i fuld gang med at høste østers. Vi talte over 20 traktorer som var igang og det var rigtig fint at se dem arbejde. Det

hele foregik jo lige udenfor kysten. Forskellen her virkelig stor mellem ebbe og flog - det højeste sted er det 14 meter, og her i området er det vel ca 12 meter... Der var mange der sad og spiste

østers, men det er ikke lige os. Jeg har smagt dem, og de kan da godt spises... men det er ikke nogen stor fornøjelse.

Vi kørte videre langs kysten til St. Malo. Det er en helt anderledes bydel når man kommer ind øst fra - og en stor by. Vi havde stadig godt 10 km hjem da vi kom ind i byen. Der bor vist også omkring 50.000 mennesker

i St. Malo, så den skal jo også fylde lidt.

 

Til aftensmaden nød vi en galette på et creperie i området ved Tour Solidur - lige udenfor campingpladsen.

 

 

Tisdag d. 18.august

 

Dagen begyndte fint - solskin fra morgenstunden. Hver tirsdag i juli og august er der et lille antik marked et par hundrede meter fra campingpladsen og der vi ned og kiggede. Der var kun ca. 20 udstillere

og de var alle proffessionelle, så det var lidt for dyrt... men hyggeligt at kigge på, og markedet var lige ned til vandet.

Derfra gik vi lidt rundt i de nærliggende gader, vil ville om der var en lille købmand eller lignede, da vi manglede en lille smule til frokost.

 

Det fandt vi ikke lige, og ville prøve på havnen nede foran campinpladsen. I stedet for at gå ude ved kanten gik jeg inde på parkeringspladsen - det skulle jeg aldrig have gjort.... Der var en lille jerntingest

i asfalten, og den så jeg selvfølgelig ikke og faldt. I begyndelsen gjorde det ikke ret ondt, og vi gik hjem på pladsen. MEN smerterne kom, og da jeg havde siddet et stykke tid kunne jeg ikke støtte på benet, og det gjode rigtig ondt.

Så byturen over i den gamle bydel, ja det blev ikke til noget... istedet var jeg bundet til campingvognen, og pladsen lige udenfor... Træls træls og atter træls.

Så resten af dagen var ret kedelig - og man tænker på hvor længe det skal vare, hvad vi nu ikke for at se... øv øv øv. Men ikke noget at gøre, jeg kan jo ikke lave det om.

Så CHristian kørte ud i et supermarked og handelede til aftensmaden.

 

 

onsdag d. 19. august

 

EN meget stille dag - jeg kunne ikke lave ret meget. Jeg fik lov til at låne nøglen til handicap toilettet og badet. Sidst på dagen lykkedes det mig at gå de ca. 100 m op til sanitetsbygningen :-)

Vi kørte en lille tur til Dinard, så skete der da lidt i dag. Turen skulle være gået til Fougeres, men den må vente til vi kommer til området igen.

Vejret var lidt overskyet og ikke særlig varmt, men efter omstændighederne en ok dag. Christian tog det fint, og han slappede af hjemme på campingpladsen, og han måtte stå for opvasken og følge mig hver gang jeg skulle noget.

HAn kørte også ind på apoteket og hentede et støttebind. Vores franske naboer på pladsen var også rigtig flinke og jeg fik nogle støttebind af dem til at bruge til knæet. En dag som bestemt ikke var planlagt

på denne måde.... men sådan kan det jo gå.

 

 

 

torsdag d. 20. august

 

Vi havde talt om at køre til Holland en dag før planlagt, men jeg ville rigtig gerne over i den gamle bydel (Intra Muros) igen, og da jeg godt kunne komme op i bad her til morgen, ja kunne jeg vel også

gå en lille tur i byen. Sidst på formiddagen kørte vi over til bydelen. Der plejer at være kø for at komme ind på pladsen, og vi ville forsøge at komme ind på den som lå tæt en anden indgang end vi gik ind af

sidste gang. Efter lidt tålmodighedstræning (det kræver tålmodighed at vente på en plads - alle pladser er COMPLET - fuldt belagt - og så er det jo bare om at finde den med den hurtigste kø...

Vi fik en plads efter et stykke tid - aner ikke hvor længe og det er sikkert bedst sådan. Det gik rigtig fint med at gå - det gik MEGET langsomt, men så kunne vi bare nyde byen og husene lidt mere.

Byen blev meget ødelagt under 2. verdenskrig, men er blevet genopbygget fra grunden og man fornemmer ikke at den er genopbygget. Byen er meget specil med bymuren hele vejen rundt - deraf navnet - Intra Muros -

og man kan faktisk gå hele vejen rundt. Der er nogle rigtig flotte udsigter, vi fik desværre ikke så meget oppe fra bymuren som vi ville, men pga min skade var det egentlig bare fint at vi kunne gå rundt

i byen. Vi gik faktisk hele vejen igennem, og vi ville have taget en tur med det lille bytog... MEN 1/2 time før det kørte var der næsten ingen kø, så vi købte lige en flaske vand... og så var pludselig

så mange mennesker at det var umuligt at få en plads... næste tog var først !/2 time senere. Så vi valgte at gå tilbage.

Vi fik en frokost i byen - selvfølgelig en Galette.... og nød de sidste timer i den gamle bydel.

Derfra kørte vi lige ud at handle et par ting og kørte hjem på pladsen.

Man kan købe mad stort set hver dag på pladsen, og torsdag og lørdag er en pizzavogn. Så vi fik en rigtig god pizza og pakkede lidt sammen, så vi kan komme afsted hurtigst muligt i morgen tidlig.

 

 

 

Fredag d. 21. august

Så er det dagen hvor vi sætter kursen nordpå mod Holland. Alt var pakket og klar ved 8 tiden, og så snart vi kunne aflevere nøglen til handicaptoilet/bad (depositum 20 euro), så kørte vi afsted.

Klokken var lige godt 08.00 og målet var ca. 740 km - Camping Panorama, Gulperland i Gulpen. Det gik rigtig fint - vejret var MEGET varmt, omkring de 30 grader... så det var ikke så lange pauser... bilen

var simpelthen forfærdelig at komme ud i når den havde stået.

Trafikken var med os, og særlig i Belgien var vi heldige at køre i den rigtige retning - vi mødte 2 lange køer i den modsatte retning, og det var rigtig heldig at vi kun havde langsom kørsel, og holdt kun stille i få minutter.

 

Ved 19 tiden om aftenen, nåede vi målet - godt trætte, men glade for at vi var kommet godt frem. Der var masser af ledige pladser (havde de også sagt da vi ringede...). Vi fik en plads med en skøn udsigt,

og da vi havde stillet op, så gik vi op til campingpladsens restaurant og fik nogle rigtig lækre spareribs... det var mums.

 

De næste 4 nætter skal vi bo på denne skønne plads i Region Limburg - det allersydligtste Holland.

 

 

 

 

Lørdag d. 22. august

 

Dagen startede med et skønt solskinsvejr, og nød at sidde udenfor og nyde et skønt morgenmad med en rigtig fin udsigt og masser af sol....det er i sådanne øjeblikke at campinglivet er helt fantastisk.

Ved middagstid kørte vi en lille tur ned i byen - Gulpen er en lille ret hyggelig by. Ikke den store seværdighed, men der er nogle hyggelige steder og nogle ganske fine butikker at kigge i. Specielt for mig

er der en rigtig fin hobbyforretning, som jeg gerne lige skal et smut forbi og handle lidt.

Der er ølfest i byen denne weekend, og der er telte stillet op og en ret stor scene. Vi sad og nød en kop kaffe og fik handlet lidt i supermarkedet. Det er altid sjovt og hyggeligt at besøge et supermarked

i et fremmed land og se hvad de har. Det hygger vi os ofte med og nogle gange bliver man jo fristet til at prøve noget af det.

Bagefter kørte vi hjem på pladsen og hyggede resten af dagen. Til aftensmad fik vi lækker grillmad.

En rigtig afslapningsdag - skønt efter den lange køretur igår.

Mit knæ var ikke særlig glad for bilturen, dagen idag var meget bedre. Lidt gåen rundt ind imellem og kunne få ro i benet, så smerterne næsten var væk.

 

 

 

 

 

Søndag d. 23. august

 

Sidst vi besøgte området var vi et kort smut i byen Valkenburg, og var enige om at den skulle vi besøge igen. Byen virker ikke særlig stor i centrum, men der bor vist ret mange mennesker i byen.

Da vi var på byrundtur, forstod vi at der boede 70.000 mennesker i byen, men måske har vi misforstået det...

Fakta er i hvertfald at byen har ca. 1. million overnattende gæster pr år - Hoteller, pensioner, campingpladser m.m. - og flere tusind dagsturister. Så byen har ihvertfald mange besøgende og der er utrolig

mange restauranter.... på dele af gågaden er butikken en sjældenhed, det er simpelthen restauranter det hele.

Vi tog en byrundtur med speciel bus - åben i siderne, og den tog ca. 30 min. En ok tur, men ca halvdelen af turen var ikke noget særlig. Men vi fik da set byen og sparede mit knæ lidt.

Vi gik dog en del rundt i byen, og da vi ville besøge en af grotterne i byen, gik vi igen tilbage. Det er en lidt speciel tur - vi valgte der hvor der kører et tog rundt. Alle tunneller er menneskeskabt, de

er lavet fordi man har gravet sten ud, og der er rigtig mange km gange. På vores køretur kørte vi forbi en masse kunstværker lavet på væggene - der var malet / tegnet på væggene og nogle steder var der

udhugget figurer - en fin tur. Temperaturen er 12 grader året rundt, så lidt køligt på en varm sommerdag. Der er mange forskellige huler at besøge, og hvis mit bentøj havde været bedre havde vi nok valgt en anden, men

det må vente til en anden god gang. Turen blev afsluttet med et show, hvor der blev projecteret en masse forskellige kunst på væggene og gulvet, og med musik til. showet varede ca 25 minutter, men vi gik ud da vi havde gået en runde.

 

Et af de steder i byen hvor den er flot er ved turistbureauet - der er en lille kanal som går gennem byen, og der ligger gågade miljøer på begge sider. Flere steder kan man slotsruinerne som ligger ret højt over

byen. Den så spændende ud, men en hel del trapper, så den sprang vi over. Der var også mulighed for at køre med en stolelift op og med en sommerkælkebane ned. Når man kommer op er der også et tårn, hvorfra

der skulle være en flot udsigt.... det sagde de på byrundturen og det skal nok passe... hvis man kan komme op i tårnet...:-)

 

Da vi kørte til Valkenburg - af meget små meget, mødte vi simpelthen rigtig mange cyklister. De bakker der er her i området, må simpelthen være god træning, for der var godt nok mange. Vi troede først

at der da måtte være cykelløb, men det var der ikke.

 

Sidst på eftermiddagen kørte vi hjem på pladsen - der var stadig meget varmt, men overskyet. Senere på aftenen kom regnen... som forudsagt.

 

 

 

Mandag.d 24. august.

 

Idag var det tid at besøge Maastricht. Den ligger ca. 20 km fra campingpladsen, så det var ikke så lang en tur. Vi parkerede i et p-hus ved banegården og gik over broen til den gamle bydel. Jeg havde ihvertfald een ting jeg gerne ville se og det var en gammel kirke der er lavet om til en boghandel med cafe. Sidst vi var i byen sagde ham på turistbureauet at hvis man kun havde kort tid i Maastrict så var dette stedet man skulle se. Faktisk har brugt flere kirker som blev nedlagt som kirker til andre formål. Bl.a. har jeg læst om et hotel som er lavet i en gammel kirke.

Boghandelen lå ved gågaden ikke særlig langt fra turistbureauet. Der var en rigtig hyggelig cafe lige udenfor kirken - og de havde tilbud på kaffe,1 euro pr kop uanset type.... Rigtig fint sted og hyggeligt sted. Boghandelen var bestemt et besøg værd, sikke nogle omgivelser at have en boghandel i - og oppe det koret var der lavet en hyggelig cafe. Kommer man til Maastricht, ja så bør man bestemt besøge denne specielle butik.

Vi gik kun en kort tur rundt i byen - mit knæ havde det ikke specielt godt. Det var ikke fordi at vi blev særlig imponeret af byen - vist var der da flere hyggelige steder, men byen som helhed var ikke så flot som jeg havde forventet af en af de ældste byer i Holland.

 

Vi var ret tidligt tilbage på campingpladsen, og vi nød solen og udsigten. Vi fik også pakket sammen og gjort klar til hjemturen tirsdag. Det blæste ret meget, så vi håbede at blæsten ville lægge sig lidt til dagen efter.

Om aftenen var vi nede i byen og spise på den gamle mølle hvor der ligger et pandekagehus. Det er ikke helt det samme som i Frankrig med deres gallettes til madpandekager, men de smagte rigtig godt alligevel. Havde det været galettes i stedet for, ville det have været helt super duber..... Men uanset så var det et rigtig lækkert måltid.

 

Vi fandt ud af om lørdagen at vi boede kun ca. 50 km fra Spa, og at der denne søndag var Formel 1 løb der..... aldrig har vi da været så tæt på det.... MEN vi skulle nok forvente at skulle gå en del, og normalt er det ingen problem, men med det dårlige knæ, så duede det nok ikke.... så det må blive en anden gang.

 

En fin dag som afslutning på ferien.

 

Tirdag d. 25. august

 

Der var knap 700 km hjem, og vi ville gerne nå hele vejen. Det gjorde vi også. Ved ca 19.30 tiden holdt vi hjemme ved huset. Der var kø nord for Hamborg, men ellers gik det fint.

En dejlig ferie er ved at være slut.... nu er er der lige et par dage til at pakke ud, vaske tøj mm til hverdagen begynder igen.

 

 

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved